Pb/pa til 12 mdr. assistancetjeneste på politistationen i Paamiut, Grønland
Alle ledige stillinger
Fagområder
Politiskolen
Fra kandidat til kollega
Min profil Jobbeskrivelse Start ansøgning Pb/pa til 12 mdr. assistancetjeneste på politistationen i Paamiut, Grønland
Pb/pa til 12 mdr. assistancetjeneste på politistationen i Paamiut,Grønland
Grønlands Politi søger to pb/pa til 12 mdr. assistancetjeneste på politistationen i Paamiut i det sydvestlige Grønland.
Stillingernekan søges af uchargerede politiuddannede – både fra Grønland, Færøerne og Danmark.
Forventet tiltrædelse henholdsvis den 1. marts **** og den 1. maj ****.
Om Paamiut by
Paamiut er en charmerede by med cirka **** indbyggere, smukt beskyttet og beliggende i det syd vestlige Grønland. Der er de smukkeste fjorde i omegnen, hvor der er rig mulighed for naturoplevelser lige uden for døren. Du kan udforske landskabet til fods, med båd og på nært hold, se hvaler, sæler, rensdyr og måske endda isbjørne i deres naturlige omgivelser. Paamiut har Arsuk bygd under sig, hvor der også er mulighed for at aflægge bygden et besøg. Paamiut har en lufthavn, hvor der er flere ugentlige flyafgange, ligesom der også sejler kystskib med forbindelse til resten af Grønland.
Om Politistationen i Paamiut
Politistationen er en mindre enhed under Nuuk Politidistrikt, og består lige pt. af to assistancefolk og en administrativ medarbejder. Derudover er der plads til en fuldtidsreservebetjent og en deltidsreservebetjent. (Der er stillingsopslag på de to stillinger). Vi tilbyder en spændende og alsidig arbejdsdag med faglige udfordringer, hvor du i høj grad får mulighed for at præge indholdet af dit arbejde. Stillingen indebærer ansvar og indflydelse, og du vil få mulighed for at videreudvikle dine eksisterende kompetencer samt tilegne dig nye. Du vil få et selvstændigt fagligt ansvar og indgår i tæt samarbejde med politilederen i distriktet om planlægning og prioritering af opgaverne.
Om jobbet
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Sagsbehandling, hvor du vil stifte bekendtskab med en bred vifte af politiopgaver med fokus på kvalitet og overholdelse af sagsbehandlingstider
Det daglige beredskab, herunder varetage regelmæssige rådighedsvagter
Møde i kredsretten, hvor du vil føre straffesager i første instans
Forebyggende arbejde i lokal regi
Byens ansigt udadtil
Om dig
Du har en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse) og har interesse i at arbejde med både almindelige og komplekse ressourcekrævende sager
Du har gode samarbejdsevner og du trives i både selvstændigt arbejde og tæt samarbejde med kollegaer
Du er initiativrig, positiv og loyal, og du har en forståelse for kredsens mål og rammer
Du evner at omsætte ny læring til praksis og tager ansvar i opgaveløsningen
Du udviser ansvar i det daglige arbejde
Robust mentalt og fysisk
Det er en forudsætning, at du inden afrejse til Grønland er uddannet på Karabin MCX. Det anbefales desuden, at du har gennemført PFT- uddannelsen i din hjemkreds samt har deltaget i den halvårlige skydning.
Løn- og ansættelsesvilkår
Assistanceperioden er som udgangspunkt 12 måneder med mulighed for forlængelse. Under assistancen fastholder du din nuværende lønindplacering som pb/pa i henhold til klassificeringsaftalen, mens eventuelle lokallønstillæg bortfalder i overensstemmelse med gældende regler.
Efter assistancetjenesten bliver du stationeret i egen kreds på ny.
Den ugentlige arbejdstid i Grønland er 40 timer, og du vil være underlagt ukontrollabel tjeneste i henhold til det grønlandske arbejdstidsreglement.
Politiet i Grønland afholder udgifter til til- og fratrædelsesrejse for den udtagne polititjenestemand og derudover stilles der en møbleret lejlighed til rådighed i perioden. Værdien af den fri bolig beskattes efter gældende regler.
Skat i Grønland har indført en obligatorisk pensionsopsparing, som også gælder for polititjenestemænd. Det betyder, at der skal indbetales til en særskilt pensionsordning, hvis den skattepligtige indkomst – ud over grundlønnen – overstiger ******* kr.
Udsendelsen sker efter retningslinjer for tjenesterejser i politiet.
Det er en forudsætning, at du kan sikkerhedsgodkendes på det nødvendige niveau for stillingen. Du kan blive pålagt at varetage funktioner, hvor en højere sikkerhedsgodkendelse er påkrævet. Ansættelsen i politiet og i anklagemyndigheden er betinget af, at du til enhver tid kan opretholde den krævede sikkerhedsgodkendelse.
Grønlands Politi har indført røg- og nikotinfri arbejdstid.
Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om stillingens faglige indhold, kan du kontaktepolitikommissær Johan Westen, tlf.. Husk 3 timers tidsforskel.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på og job i politiet.
Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse
Se eventuel vejledning på POLintra:
kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev)
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.
Ansøgningsfrist:
den 4. januar****.
Bemærkat opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Kalaallit ``` "IsExpired": false }
#J-*****-Ljbffr